Gør som jeg siger, ikke som jeg gør

”Bare gør som jeg gør”, sagde Teenageren da vi i weekenden var til 30 års fødselsdag. ”Jeg drikker et glas vand efter det her glas vin”. Og, bevares, det gjorde hun skam også. Derefter drak hun så 5 glas vin, gik i baren og drak 10 shots og en flaske vin mere og så var der åbenbart ikke rigtig plads til vand.

Meningen med at drikke det der vand efter hver genstand var jo, at jeg ikke skulle drikke mig fuld og dermed undgå tømmermænd om søndagen, så jeg er glad for, at jeg aldrig rigtig lytter til hendes råd.

Det er lidt som at gå på skattejagt

Gad vide hvornår det går op for mig, at man aldrig kan bruge de der søgefeltet til en skid, når det du søger er noget kommunen er ansvarlig for at vide?
Jeg skulle søge noget så simpelt som en bog, har både titel og forfatter und alles, og det eneste jeg fik ud af det er, at de bekræfter at bogen findes i Aarhus kommune. Et eller andet sted. Mere specifikt kunne det ikke blive, så nu letter jeg min røv og går ned og beder om hjælp til at finde den i den rodekasse der er mit lokale bibliotek, det er endnu ikke lykkedes mig at finde noget som helst dernede, og så må en af de livstrætte mennesker der arbejder der, hjælpe mig med at finde den.

Lille bitte Misao

Misao bliver 1 år i dag og han er slet ikke så lille bitte mere.
Han startede ud med, skræmmende, 830 gram og blev fundet, helt alene, bange, kold og sulten i et skur.
Min svigerinde ringede og fortalte, at hun havde fundet den lille lort og da jeg var katteløs og en meget ulykkelig crazy catlady, lejede vi en bil dagen efter opkaldet og kørte, i alt, 400 km for at hente ham hjem.
Misao har det fantastisk. Han styrer hele hjemmet sammen med Mugen (Og det skal tages helt bogstaveligt) og har nu en kampvægt på 4,3 kg, er mega forkælet og i de ca 12 minutter jeg ser ham om dagen, virker han til at være super glad og tilfreds.

Overspringshandlinger

Er en overspringshandling stadig en overspringshandling hvis jeg nu skriver det på min To-do liste?

Jeg mener, det skal jo gøres før eller siden alligevel, men måske tog det overhånd da jeg, udover at tage opvasken, begyndte at flytte sofaen for at støvsuge og at finde gammelt gemt lort under vores skabe i stuen, udelukkende for at undgå at skrive en skide mail.

Overvejer at ringe til en vurderingsmand for jeg regner med, at min lejlighed er så ren som aldrig før, når vi når til fredag og så kan jeg jo lige så godt benytte mig af det og sælge lortet inden lejligheden og jeg igen begynder at lugte om kap.

Putz-meister

Det er faktisk lykkedes for mig, at købe et rengørings middel som jeg er lidt bange for.
Det er helt uskyldige rengørings servietter til mit WC men bag på pakken står der “Aflever dette materiale og dets beholder til et indsamlingssted for farligt affald og problemaffald.”
Jamen for fanden da! Jeg kan jo ikke komme flagrende ned til kommune kemi med en serviet i hånden hver anden dag.

Praktisk og grundig rengøring, der er noget der tyder på grundig men praktisk? Det er jeg ikke helt enig i….

Min hjerne

Jeg læste, for kort tid siden, en status opdatering på Facebook (Surprise), hvor de første 2 ord var “Pilz hat”.
I stedet for at læse videre for at få det til at give mening, stoppede min hjerne, lige der, og tænkte “Det lyder fandme smart! Hvor kan jeg få sådan en pils hat?”
Opdateringen var selvfølgelig hverken intelligent eller interessant men jeg er stadig vildt betaget af tanken om en pils hat og nej, det skal ikke være den der hjelm med øl på siden af den, det skal være en hel hat af øl!
Mit kongerige til den der fletter mig en hel hat af bajer.

Ting jeg ikke elsker ved mit arbejde

1) Kaffeautomaten lige ved siden af toilettet
2) 1 lags toilet papir
3) Ingen toiletbørste

Det blev en smule latrinært, bevares, men helt ærlig det er det eneste dårlige, altså sådan virkelig dårligt, for mig, jeg kan sige om min arbejdsplads. Og ja, hvis jeg ikke har mere at bitche over så skal jeg, i den grad, holde min kæft.
Men det siger i kun, lige indtil, en af jer har prøvet virkelig at skulle skide og der står 10 teknikere og spiller tetris eller ninja turtels på maskinen der også står LIIIIIGE ved siden af toiletterne.
Og derefter at skulle bruge et-lags toilet papir til den slags besøg.

Nu havde jeg jo lige vænnet mig til at søge de fjerne afkroge hvor jeg kunne skamme mig i fred og der var ingen der stod i kø eller holdte akut møder/frikvarter, mindre end 2 meter fra hvor jeg sidder med bar røv og trutter.

I sidste uge led jeg den tort, at jeg slog en kæmpe prut da jeg nøs, ude i den store gang med smuk, smuk rumklang.
Hvis nogen tilbyder mig fastansættelse bliver jeg jo nødt til at sige nej.

Lidt om hvad du ville ønske, du vidste om stress

Hej Børn
I dag skal vi tale om dårligt selskab.

Enhver kan komme i dårligt selskab og der er masser af den slags man skal passe på derude, men i dag handler det om stress.
Og nej, du bliver ikke stresset af at stå i kø eller fordi bussen er overfyldt, du bliver irriteret, det er noget helt andet.

Stress er rigtig dårligt selskab. Lige som så meget andet starter dette bekendtskab også helt uskyldigt ud. Lidt kvalme her, lidt svimmelhed der, no biggie.
Men før du ved af det så roder du rundt med herligheder som hjertebanken, glemsomhed, let til tårer, vejrtrækningsproblemer, et heftigt temperament, for bare at nævne et par stykker af alt det sjov man kan have med stress.
Ret kort efter det finder du ud af, at nu er du faktisk så langt ude, at du ikke selv kan styre det mere og at det nok ikke bare forsvinder selv hvis du ignorerer både opkald og sms’er.
Faktisk så er stress så lorte dårligt selskab, at det sender lidt af et tæskehold efter dig, for når du skylder så skal du satme betale.

Stress dont play around!

Stress kan sende enten depression eller angst efter dig. Det er to af Stress allerbedste venner og de er absolut ikke for børn. Faktisk er de heller ikke spor for voksne men det er stress helt ligeglad med.
Depression melder sin ankomst ved at alt er ligemeget. Det hele er det samme og der er faktisk ikke rigtig nogen pointe i at du står op, kommer i bad, spiser noget eller om du laver andet end at sidde på din røv og trækker vejret. Selv det kan på et tidspunkt også virke ret ligegyldigt.
Hvis du kommer så langt ud, så skal du altså tale med en voksen. Faktisk skal du lige trække en voksen i ærmet ret meget før du kommer helt derud.
Jeg har aldrig selv været selvmordstruet, jeg var bare uendeligt ligeglad med alt.
Det eneste jeg lavede var at stå op og slæbe mig ind i sofaen hvor jeg så sad og kæderøg og stirrede ud af vinduet. Jeg tog ikke telefonen og jeg svarede heller ikke på beskeder eller mails. Faktisk var jeg ret meget off line på mere end en måde.
Jeg var så heldig, at jeg havde en håndfuld gode veninder, der blev så tilpas bekymrede, at de simpelthen troppede op hjemme hos mig.
De havde købt en masse nem mad, så som bananer, proteinpulver som bare skulle blandes op med mælk, kiks osv.
To af dem gik i gang med at gøre rent, en tredje puttede mig i bad, Ja jeg mener det helt seriøst!
Hun tog mig under armen, gik med mig på badeværelset, tændte for bruseren og skubbede mig derind og sad og snakkede med mig mens jeg fik vasket en uges lang ulækkerhed af mig.
En af dem vaskede mit tøj og den sidste tog opvasken og tømte kattebakken.
Vi havde en meget lang snak om at, hvis jeg fremover ikke tog telefonen når de ringede, ikke svarede på beskeder eller mails, så kom de altså igen.
Var det pinligt? Ja! Gu var det pinligt. Det var pinligt på så mange måder, at jeg stadig ikke har lært at klappe stavelser til det men det virkede og ganske langsomt fik jeg det bedre.

Ca 8 år senere stiftede jeg så bekendtskab med stress. Det er nok det dårligste “Venskab” jeg endnu har haft.
Jeg brugte, stille og roligt, mere end 2 år på at lade være med at lytte til mig selv og nærmest panikløb, lige ind i den Store Stygge Stress verden. Faktisk havde jeg så meget fart på, at jeg slet ikke så det før løbet, i den grad, var kørt.
Opskriften på at få stress ind i dit liv kan du få lige her: Du undlader at lytte til din krop. Du arbejder videre, du skærer ikke ned på dit socialliv, din mobil og mail er åben på alle tider af døgnet, du tager imod alt shit and crap der kommer i din retning. Du siger aldrig fra eller nej. Bare kør på, uanset hvilke signaler din krop sender dig, den skaber sig sikkert bare og du vil ikke belønne den slags opførsel, vel?
Forkert! Den slags opførsel vil du helt sikkert gerne belønne og det gør du på følgende måde: Du tager din overfyldte kalender frem, så kigger du, meget grundigt, på hvilke aftaler du faktisk godt kan aflyse.
Derefter laver du en kande te, du smider dig på sofaen og lukker øjnene mens du, for helvede, lytter til hvad din krop prøver på at fortælle dig!
Hvis du er en lige så stor klaphat som mig, så er din hjerne og krop, på nuværende tidspunkt, så fuldstændig adskilt, at du ikke ville kunne høre det om så din hjerne skreg dig lige ind i hovedet.
Gud hjælper den der hjælper sig selv, This too, Shall pass og “Jeg skal bare liiiige” – er sætninger der kører på repeat i dit hoved, sammen med, but of course, “Jeg burde”.
Og lad mig sige det med det samme, der er ingenting du BURDE gøre. Intet du BØR gøre, er værd at gøre.
Lad nu bare den skide opvask stå, det samme gælder for støvsugning, rengøring, vasketøj og alt muligt andet lort der ikke gør dig glad. Jeg LOVER at det ikke løber nogen steder, det hele er der både i morgen, næste uge og næste år.

Hvis du endelig BØR gøre noget, så gør de ting der gør dig glad.
Der er ingen der på deres dødsleje har sagt “Jeg ville ønske at jeg havde arbejdet, støvsuget, renset tagrender, taget opvasken, pudset vinduer osv, noget mere”.

Og som den sidste godbid i dette lækre indlæg, lad mig her præsentere dig for Angst!
Hvis nu jeg, helt frit, kunne vælge på hylden af venner som stress rigtig gerne tager med, så ville det ALDRIG blive angst.
Åbenbart er jeg ret tung at danse med, så når jeg nu hverken forstod depression eller tog stress alvorligt, så hiver stress det tunge skyts frem.
Her skal det måske siges, at jeg altså også er ualmindelig dumstædig og tykhovedet, det her behøver slet ikke at ske for dig.
For mig tog angsten følgende med: Angst for at handle, angst for at køre med offentlig transport, angst for at være alene, angst for at være ude, angst for at være sammen med for mange, angst for at skulle ud, angst for at være hjemme, angst for at skulle leve med angst resten af mit liv og dødsangst.
Ej, men se, DET var en fucking fest! Ud over angst for, stort set alt i hele verden, så hyggede jeg mig også stort med svimmelhed, kvalme og vejrtrækningsproblemer.
Jeg brugte en hel sommer på, at sidde i min have og spille plants vs. Zombies og forsøge at trække vejret uden at falde ned af den stol jeg sad på.
Alt sammen i en smuk kombi med en chef der ringede til mig flere gange om dagen og mindst et af de opkald gik ud på hvornår jeg kom tilbage på arbejde. Troede jeg måske, at jeg kom på mandag? Nej? Nå jamen hvad så med torsdag? Kunne jeg ikke bare komme et par dage? Heller ikke? Gerne opfulgt af en snerrende kommentar om, at jeg jo for helvede ikke havde noget at være stresset over nu hvor årsregnskabet var overstået. Det var faktisk ikke helt så hjælpsomt som man måske skulle tro.

Hvordan kom jeg så ud af alt det her? Det gjorde jeg faktisk ikke. Nu her, små 2 år efter, kæmper jeg stadig med angsten. Dog i meget mindre forhold.
Stress tager tid at opbygge og, som hovedregel, tager det lige så lang tid at komme over, så jeg skulle gerne være frisk igen til november 2016. Yai!

Til sidst, i dette meget lange indlæg, så tager vi lige et par hurtige Q and A’s.

Q: Når du nu siger, at man skal have ro, betyder det så, at jeg skal lade være med at inviterer min ven med stress med til noget som helst?
A: Nej, du skal stadig inviterer. Vi skal lære at sige fra og lære at sige nej og der er ikke noget værre end at føle sig udenfor.

Q: Hvis en jeg kender eller jeg selv har fået stress eller er ved at få det, hvad gør jeg så?
A: Hvis din ven har fået stress så tilbyd din hjælp. Du kan ikke fjerne det men du kan gøre det bedre ved at lytte, gå en tur eller bare ved at være der. Du ved, det klassiske.
Hvis du selv roder rundt med stress, så hold noget “Mig” tid. Slap af, gør ting der gør dig glad og selvom det gør dig glad at piske rundt hele tiden og kun er hjemme for at vende eller sove, så prøv lige at hold bare en enkelt aften fri alligevel. Jeg siger ikke, at du skal sidde og glo ind i væggen, jeg siger bare, at det er godt at være, bare lidt, alene.

Q: Hvordan kender jeg tegnene?
A: Start med at tage en stress test på nettet. De giver et ret godt indblik og nej, lad være med at tro at alt er lyserødt bare fordi du har et par gode dage og book så en tid hos din læge.

Aller, aller vigtigst er, at du bruger dit netværk. Også når du sidder derhjemme og tænker “Ej, jeg kan næsten ikke tillade mig at ringe igen. H*n bliver sikkert snart sur på mig eller træt af mig”.
Nej h*n gør ikke! Hvis du ellers har raget en nogenlunde ordentlig venskabskreds til dig, så brug den! Tænk på hvordan du selv ville reagerer hvis en af dine gode venner ringede og havde brug for dig. Ville du ikke være der? Ville du ikke selv hjælpe med alt, til enhver tid? Sådan har dine venner det også med dig. Tro mig.

For god ordens skyld vil jeg på det kraftigste pointere, at jeg hverken er uddannet, har taget kurser eller på anden vis har belæg for at kloge mig på stress, depression og angst.
Jeg skriver udelukkende ud fra egen erfaring og mit indlæg kan derfor ikke bruges til en skid, andet end måske at hjælpe dig og fortælle dig at du ikke er alene og at du nok skal komme igennem det.